“Små damer”

Lørdag d. 13. maj kl. 10-13

Kom og strik fine “små damer” af garnrester under kyndig vejledning fra Anne-Lene, som har strikket mange fine – bl.a. dem, du ser på billedet. Hun er virjelig god til at give dukkerne personlighed!

Opskriften kommer fra Sabine Lemire og har været bragt i bladet Sally´s. Det er en virkelig sjov måde at bruge rester på.

I de tre timer vil vi hygge, strikke og få hjælp fra Anne-Lene – og råd og inspiration fra hinanden, selvfølgelig.

Der er diverse materialer, til rådighed, som du kan bruge, men medbring også meget gerne ting, f.eks. egne garnrester, som du synes kunne være sjove at bruge, samt evt. små ting til detaljer, som perler, knapper og lignende. Og strikkepinde

Kr. 300 pr. person inkl te, kaffe og evt materialer samt opskrift i print.

Vi glæder os!

Tilmelding: Brug denne kontaktformular, skriv eller ring til mig på 23205077 og få din plads bekræftet. Derefter kan du overføre på MobilePay 891783 (Sart strik). Du kan selvfølgelig også tilmelde dig i butikken!